header
linie
Ser mailen helt forkert ud? klik her
linie

origamivaserFine "Origami" keramikvaser fra thailandske Sang Arun.
Vi har fået de fineste "Origami" keramikvaser fra Thailand hjem i butikken.
"Folde"-udgaven fåes i en small & en large ("folde" udgaven vist til venstre). "Diamant" er vist til højre og fås kun i medium
Priser:

Small-foldet vase er: 145,-
Large-foldet vase er: 350,-
Medium-diamant vase: 230,-

linie

Sang Arun fabrikbilledeOm producenten Sang Arun
Keramikfabrikken Sang Arun blev startet i 1977 af Chun Kopanichkul i Lampang, Thailand. Fabrikken drives som et familieforetagende. Chun Kopanichul er direktør, mens seks af hans ti børn også arbejder på fabrikken; hans datter Vannee Kopanichul er for eksempel leder af eksportafdelingen. Sang Arun betyder solskin og virksomheden har i sandhed også skabt solskin i lokalområdet. Fabrikken adskiller sig nemlig fra lignende fabrikker ved, blandt andet, at have gode arbejdsforhold og sikre ansættelsesforhold.

Da der arbejder flest kvinder på fabrikken, er der blevet oprettet en gratis dagpleje således, at de arbejdende kvinder kan få deres børn passet. Ydermere er der, hvilket bestemt ikke er givet i Thailand, indført ligeløn. Fabrikken sørger også for, at alle arbejderne får en sygeforsikring, som dækker deres regninger i forbindelse med hospitalsophold eller lignende. Hvis der er et behov for lidt ekstra penge, så kan arbejderne låne dem af fabrikken mod at få dem trukket ratevis fra deres månedsløn. Hvor meget den enkelte kan låne afhænger af deres personlige forhistorie hos Sang Arun.
Arbejdsdagen ligger fra 8. til 17, og de ansatte arbejder i store lyse rum, som er godt ventilerede. Det er mest kvinder der maler og glaserer keramikprodukterne; de fleste af arbejderne lærer denne kunst gennem praktisk erfaring på fabriksgulvet. På denne måde tjener de penge fra dag 1. Arbejderne kan lave nok keramik til, at fylde 5 containere om måneden!

linie

Piet Hein Eek kurveJoint-venture mellem hollandske Piet Hein Eek og den vietnamesiske producent "Mai Vietnamese" leverer gedigen Fair Trade.
Bakker, kurve og tasker, med håndtag lavet af palmetræ, designet af den hollandske kunstner Piet Hein Eek. Piet Hein Eek tilbød at hjælpe de vietnamesieske træproducenter og fandt ud af at palmetræet er et hurtigtvoksende træ, der ændrer form når det tørrer. Derfor udviklede han et design af tynde strimler, som bindes sammen, så træet kan ændre sig uden problemer. De lokale fiskere i landsbyen hjalp med at vælge snøre og knob, så kurvene er robuste, trods deres spinkle udseende...



Priser:
Brødkurven (øverst til venstre): 445,-
Høj kurv (øverst til højre): 895,-
Lav taske (nederst til venstre): 595,-
Kurv med fod (nederst til højre): 1195,-

linien
mai vietnameseOm producenten "Mai Vietnamese":
Mai Vietnamese blev stiftet i 1990 som et program, der skulle generere indkomst til gadebørn i Saigons Phu Nhuans meget fattige kvarter. Den gang var det ikke alle børn, som havde mulighed for at komme i skole, fordi familien simpelthen ikke havde penge til at betale for skolegangen. Hos Mai lærte børnene at lave kunsthåndværk og samtidig modtog de undervisning, så de både kunne læse og skrive.
Situationen er speciel i Vietnam, fordi det er en socialistisk republik, og det kommunistiske parti er allestedsnærværende og meget kontrollerende. Mai er mere fri og selvstændig som et firma, men overskuddet bruges stadig på at finansiere øvrige aktiviteter. Selvom Mai udefra ligner et almindeligt firma er de stadig en nonprofit organisation, og anvender overskuddet til sociale projekter så som rent vand projekter. Mai sikrer også de ansatte social og sundhedsforsikring, som de ellers ikke ville have haft. idag er Mai et produktionscenter med 10-14 unge kvinder og eksporterer til USA, Tyskland, Italien, Holland, Danmark, England og Sverige.
Mere end 60 % af omsætningen skyldes fair trade-organisationer, mens eksporten til ikke fair trade-organisationer udgør 10 %. De resterende 30 % sælges lokalt. Mai har mere end 200 producenter, der har arbejde hele året, og antallet når op på det dobbelte, når de får store ordrer.
De unge kvinder tjener 800.000 dong om måneden (350 kr.). Minimumslønnen i Vietnam er omkring 126 kr. og gennemsnitslønnen er omkring 1.5 mil dong dvs. (630 kr.).Det er ikke nogen tilfældighed, at størstedelen af producenterne er kvinder. Selv om Vietnam på mange områder er et samfund, hvor mænd og kvinder nyder samme rettigheder med hensyn til ligeløn og udannelse er der stadig sociale skævheder, der betyder, at kvinderne har brug for Mais hjælpende hånd. Når en familie splittes, er det altid kvinderne, der sidder tilbage med forsørgerbyrden, det er også dem, der må tage sig af familiens gamle og syge. Mai fokuserer meget på disse enlige forsørgere, men hjælper også familier, hvor mandens indtægt på grund af sygdom, arbejdsløshed eller krigstraumer, ikke kan dække familiens behov.
En ny gruppe, som Mai er begyndt at arbejde med, er kvinder på landet i Mekong deltaet syd for Saigon. De hjælper dem til at supplere deres jordbrugsindtægter, så de måske kan bremse land - by migrationen, der ofte ender med social nød i Saigons slum, fordi kvindernes arbejdskraft udnyttes på store fabrikker eller som prostituerede.

linie
Engletema december 2012Engletema:
Engel af genbrugspapir som hænger fra Mai Vienamese (se evt. ovenfor for producenthistorie).

Fin og sjov guardian angel fra Mai Vietnamese i keramik. Figuren er 13,5 cm høj.

10 smukke juleengle i jute fra Bangladesh. Englene måler 6,5 cm i højden & er ca. 3,5 cm i bredden. De er pakket i en smuk æske beklædt med papir med en engle formet "rude" i låget, æsken måler 7 x 7 x 5 cm.

Priser:
Genbrugspapir engelhænger: 35,-
Guardian angel: 80,-
Juteengle - æske med 10 stk.: 40,-

linie
blåt båndVi har fået nyt design!!!
Som dé kvikke folk, der besøger os på Facebook, ved, har vi barslet med nyt design. Her er det så!!! Vi håber at designet falder i god jord og vi har været meget spændte på at skulle introducere jer for den lille ny...

Alle i og omkring Fair Trade Butik Salam...
Ønsker alle kunder og venner en rigtig God Jul & et lykkebringende nytår og vi ses forhåbentlig til julehandlen... Kig forbi Salam og find Fair Trade varer. Der er helt sikkert også noget til dig ;-)
linie
- Fair Trade Butik Salam, Grønnegade 38, 7100 Vejle, tlf. 7572 5062 -
- KONTAKT BUTIK SALAM? klik her - AFMELD FAIR TRADE MAIL klik her - link